DSC00666

 

Babysalmesang i Tårs Kirke efterår 2017.

– et tilbud til alle sognets babyer i alderen 2-11 måneder sammen med en voksen.

DSC00662

Torsdag d. 7. september 2017 kl. 10-12 starter vi et nyt hold op i babysalmesang ved Tårs Kirke og sognegård.

Undervisningen er gratis og strækker sig over ti torsdage.

Babysalmesang er et musikalsk tilbud til alle sognets babyer i alderen 2-11 måneder i følgeskab med mor, far eller bedsteforældre.

DSC00825

Hvad er babysalmesang?

Babysalmesang er en slags kirkelig babyrytmik, hvor vi synger både børnevenlige salmer og små enkle børnesange. Mens vi synger, danser vi, laver fagter, spiller på rytmeinstrumenter, leger med faldskærm og andre sjove ting, som er med til at understrege tekstens betydning eller stemning og som samtidig styrker barnets sanser og motorik. Vi lytter også til dejlig klassisk musik og blæser sæbebobler imens.

Man behøver ikke at have en fantastisk sangstemme for at deltage, det vigtigste er at få en hyggelig og givende oplevelse sammen med sit barn og de andre deltagere på holdet. Man får også samtidig nogle sange med hjem, som man kan synge med sin baby derhjemme.

DSC00683

Kaffe og hyggesnak i sognegården.

Efter salmesangen i kirken går vi ned i sognegården til en kop kaffe og lidt brød, som kirken giver. Babymad bedes man selv medbringe. Mens både børn og voksne får lidt at spise og drikke, er det tid til en god hyggesnak og måske en lille middagslur…

DSC00688

Tilmelding.

Tilmelding til kirkesanger Anne Risager på mobil: 51205051 eller email: anne.risager.nielsen@gmail.com

Vi glæder os til at se jer!

Venlige hilsener

Ellen Christensen, kirketjener og Anne Risager, kirkesanger